5 grunde til at komme i gang med standup paddleboarding

Uanset om du er gammel eller ung, veltrænet eller tyk, seriøs omkring sporten eller bare på udkig efter en ny måde at have det sjovt på, så er standup paddleboarding en sund hobby. En hobby der har noget at tilbyde alle. SUP er noget som alle kan lære, og selvom det godt kan virke svært eller ligefrem umuligt de første 10 minutter, så giv ikke op. Du skal nok få det lært, og det tager faktisk ikke så lang tid som mange frygter.
Hvad enten du er på udkik efter motion uden et fitnesscenter eller ude efter at udvide dit sociale liv – så er standup paddleboarding et godt valg. Her er fem grunde til at give Stand Up Paddleboards (SUP) en chance.

Se eksempler på Stand up paddleboards

1. Det er let at lære at bruge et SUP board

I modsætning til stort set alle andre sportsgrene på vandet behøver du ikke at udsætte din krop for en hård prøve for at lære at bruge et SUP board. Selv om der er masser af nuancer til korrekt teknik på et standup paddleboard, er indlæringskurven alligevel ret simpel, og det grundlæggende er let at lære.

At padle i ude ved stranden i bølger er måske ikke for begyndere, men det er en fantastisk oplevelse.
Uanset din alder, din erfaring eller dit fitnessniveau, hvis du kan stå, er der gode chancer for, at du kan stå på standup paddleboard. Og i modsætning til surfing skal du ikke bruge måneder på at træne, før du begynder at have det sjovt. Selv det at lære at stå på boarded er faktisk ret sjovt. De fleste vil kunne være at bruge et standup paddleboard inden for et par time. For størstedelen snakker vi under en time.

2. Det er skånsomt for kroppen

I den ene ende af spektret kan standup paddling tilbyde en træning, der udfordrer selv den mest veltrænede atlet. I den anden ende af skalaen kan det udføres med meget lidt fysisk anstrengelse. Men uanset din hastighed opnås træningen med minimal påvirkning af leddene, hvilket er en stor fordel for ældre mennesker eller folk med problemer med sener/ledbånd.

SUP er en fremragende motion med lav belastning.
På samme måde som svømning lægger den flydende, rytmiske bevægelse ved padling på fladt vand meget lidt pres på kroppens bindevæv. I modsætning til svømning kan du stoppe for at hvile dig uden at synke. Den kombinerede effekt af flydende bevægelse og muligheden for at gå i dit eget tempo gør SUP til en perfekt mulighed for folk, der har brug for motion uden de ofte forbundne ledsmerter. Der er ikke mange sportsgrene der er lige så skånsom for kroppen som SUP er.

3. Tilbage til naturen

De fleste menneskers daglige rutiner går hurtigt, og stress fra arbejde, familie, økonomi og civilisationen i det hele taget har en måde at slide på vores mentale tilstand på. Motion og tid i naturen er midler til at afværge disse virkninger, men det kan være svært at få tid til begge dele i en travl hverdag.

SUP tilbyder her dobbelt effekt – lige så meget som det fylder kroppens kvote for fysisk aktivitet, giver det også en ekstremt terapeutisk fordybelse i naturen. At glide lydløst over vandet indbyder til en sjælden mulighed for at være nærværende og fredfyldt på et niveau, som ellers kan være svært at opnå i vores travle liv. Det er næsten garanteret, at du vil forlade vandet med en roligere og mere kompetent sindstilstand, end du havde, da du gik ind.

standup paddleboarding

4. Du vil få nye venner

Standup paddling er for mange en individualistisk oplevelse, hvis du ønsker det, men det fører også i sagens natur til nye forbindelser, padlepartnere og venner. Omkring næsten alle vandveje findes der en klan af folk, der padler i dem, og SUP’s aktive, endorfin-fyldende natur tiltrækker en positiv, sjovelskende skare. Der findes også et væld af SUP klubber, som altid er på udkig efter nye medlemmer at dele deres passion med. Mangler du f.eks. en god ide til en første date, så kunne en tur på et oppustelig standup paddleboard være fin løsning her også.

Læs også Få mere motion med en oppustelig gymnastikmåtte

5. Du får ikke en bedre udsigt

Solopgang fra stranden er blandt de smukkeste syn, verden har at byde på. Men en solopgang fra midten af en glasagtig sø eller en tur ned langs åen er omtrent så fredfyldt, som en jordisk udsigt kan blive.

Den udsigt, du opnår ved SUP – at se tilbage på din hjemmestrand, sejle forbi privat eller beskyttet land, se fuglene dykke og fiskene springe – er en helt unik oplevelse. Og fordi SUP giver en padler adgang til de kroge og hjørner, der er utilgængelige på land, er der masser af muligheder for ikke blot at se livet fra et andet perspektiv, men også for at opleve steder, du ellers aldrig ville se.

Det var 5 hurtige grunde til at komme i gang med standup paddleboarding – en sport der egner sig for nærmest alle og som er let og billig at komme i gang med. Her på DTV Transition prøvede vi selv kræfter med SUP for nogle uger siden, og det var en kæmpe succes. Flere af dem som var med har efterfølgende købt deres eget stand up paddleboards og dyrker nu sporten jævnligt.
Er du ikke helt klar til at bruge 800-1.500 kroner på et standup paddleboard, så overvej at lej et i et par timer. Der findes masser af steder som udlejer denne type udstyr inklusiv den obligatoriske redningsvest.