Et massivt plankebord kan holde i generationer, men kun hvis overfladen bliver passet. Det handler ikke om timevis af arbejde, men om tre ting: den rigtige olie, den rigtige rytme, og at vide hvad du gør, når der en dag står en hvid ring efter et varmt fad. Et plankebord lever af sit yderste lag træ, og det lag lader du enten tørre ud eller holder mættet og modstandsdygtigt. Her er den rutine, der holder bordet smukt uden at gøre det til et projekt.
Er dit bord olieret eller sæbebehandlet?
Alt andet afhænger af dette ene spørgsmål, så find svaret først. Et olieret bord er mættet med hærdolie, der er trukket ned i træet og har gjort det modstandsdygtigt indefra. Det tåler væske og pletter bedre på den korte bane, og det er langt den mest almindelige behandling på et spisebord. Et sæbebehandlet bord er derimod vasket med sæbespåner, har et lyst, næsten råt og silkemat udtryk, og udvikler med tiden en smuk patina. De to overflader ser forskellige ud, og vigtigere endnu: de passes på hver sin måde. Sæber du et olieret bord, eller olierer du et sæbebehandlet, arbejder du imod træet i stedet for med det.
Kender du ikke bordets behandling, så dryp en enkelt dråbe vand på en diskret del af pladen. Perler den op og bliver liggende, er bordet olieret og i god stand. Suger træet vandet til sig og bliver mørkt med det samme, trænger overfladen til en tur olie.
Hvor tit skal du oliere bordet?
Som grundregel genolierer du et brugt spisebord omkring hver tredje måned, altså to til fire gange om året. Et bord i et travlt køkken med børn og daglige måltider skal i praksis have olie oftere end et pyntebord, der sjældent bruges. Lad bordet selv sige til: når træet begynder at se tørt og mat ud, eller når vand ikke længere perler men suges ind, er det tid. Netop hvilken olie du skal vælge, hænger sammen med træet, for de forskellige træsorter til plankeborde optager olie forskelligt, og lyst egetræ holdes for eksempel bedst lyst med en hvid olie, der modvirker at det gulner. Selve olieringen tager under en halv time aktivt arbejde og forløber sådan her:
- Rengør pladen med en hårdt opvredet klud, og lad den tørre i cirka en halv time.
- Påfør et tyndt lag hærdolie med en fnugfri klud eller svamp, altid i træets længderetning.
- Lad olien trække ind i 15 til 20 minutter, og tør derefter alt overskud grundigt af, så overfladen ikke bliver klæbrig.
- Lad bordet hærde et døgns tid, før du dækker op på det igen.
Sådan fjerner du en hvid vandring
En hvid ring eller et skjold er fugt, der er fanget i olielaget, ikke en skade dybt i træet, og derfor er den som regel til at redde. Læg et rent, tørt viskestykke over pletten, og kør hen over det med et strygejern på middel varme i korte stød på nogle få sekunder ad gangen. Varmen fordamper den indkapslede fugt, og den hvide sky forsvinder som regel for øjnene af dig. Slut altid af med at gnide et tyndt lag olie ind på stedet, så overfladen igen står ensartet. Metoden gælder olierede og voksede borde, ikke lakerede, hvor varmen kan skade lakken i stedet.
En vandring er ikke en fejl i bordet. Den er et tegn på, at et varmt eller vådt glas fik lov at stå for længe.
Den daglige pleje der tæller
Det er ikke de halvårlige olieringer, men de daglige vaner, der afgør, hvordan bordet ser ud om ti år, og et plankebord i egetræ er ekstra taknemmeligt, fordi de åbne årer straks viser, om træet er mæt eller tørstigt. Tør pladen af med en let fugtig klud efter brug, og hold igen med skrappe rengøringsmidler og skuresvampe, der bryder olielaget ned.
Vigtigst af alt: tør spild op med det samme, især rødvin, citron, kaffe og fedt, som ellers når at trænge ned i træet og efterlade et mærke. Sæt et bordskåner eller en grydelap under varme fade, og brug glasunderlag, så du helt undgår ringene fra starten. Det er de små ting, gjort hver dag, der sparer dig for den store oliering.
Hvornår skal bordet slibes ned?
Nogle gange er olie ikke nok. Har bordet dybe ridser, grå slidmærker eller en plet, der er trængt helt ned i træet, hjælper det ikke at lægge endnu et lag olie ovenpå. Så skal pladen slibes let ned, fordi kun en frisk træoverflade kan tage imod olien på ny. Brug et fint sandpapir, slib i træets længderetning til overfladen er ensartet, tør støvet grundigt af, og oliér derefter bordet op fra bunden, som var det nyt. Det er en eftermiddags arbejde en gang hvert par år, ikke en fast rutine, og mange lader bevidst de små brugsspor blive, fordi patinaen hører med til et ægte plankebords charme.
Et plankebord kræver ikke meget, men det kræver det rigtige. Olier det, når det ser tørstigt ud, tør spild op før det sætter sig, og red vandringene med strygejernet. Så holder bordet ikke bare i din tid, men også et godt stykke ind i den næste.
Jens har efterhånden mange års erfaring med træ. Alt lige fra brænde til forskellige typer af møbler i træ. Han er uddannet snedker og har i mange år arbejdet med boligindretning og møbeldesign som han også elsker at skrive om. Jens har i flere år dyrker en del sport men går også op i ting som familie, jura, og design.