Munkebjerg Gymnastikforening i Odense har 50 børn på venteliste. Foreningen har spredt sine hold ud på 13 forskellige steder i kommunen, og formanden Fie Hauge Bachmann fortalte i august 2026 til TV2 Fyn, at der både er gymnaster og trænere til flere hold, men ingen haller at sætte dem i. Samme opgørelse viser, at næsten hvert femte barn eller unge i Odense har oplevet at blive afvist af en idrætsforening. Billedet er ikke særligt for Fyn: i Gladsaxe er GIF Gymnastiks hold for voksen og barn på 2-4 år fyldt med 65 af 65 pladser, og 16 står i kø til sæsonen 2026/27.
Står dit barn på sådan en liste, har du to muligheder. Enten venter du på en besked fra foreningen, eller også lader du barnet bygge grundspringene op hjemme, så kolbøtte, håndstand og vejrmølle sidder, når pladsen kommer. En airtrack i haven eller stuen er det redskab, der kommer tættest på springgulvet i hallen, fordi luftpuden tager imod landingen og giver det samme lette afsæt. Der er dog en klar grænse for, hvad et barn bør øve uden en træner ved siden af. Den grænse står beskrevet i gymnastikkens egne træneruddannelser, og den er nemmere at holde, end mange forældre tror.
Hvorfor er der kø til springholdene?
GymDanmark, det tidligere Danmarks Gymnastik Forbund, havde 242.333 medlemmer i 2024. Tre år tidligere, i 2021, var tallet 176.510, så forbundet har fået næsten 66.000 flere medlemmer på tre sæsoner. Alene fra 2023 til 2024 steg tallet fra 225.601, altså knap 17.000 nye gymnaster på et år. Væksten kommer både fra børnehold og fitness, men den skal rummes i de samme haller, de samme springgrave og hos de samme frivillige trænere som før. En hal huser ikke flere hold, end der er timer på en hverdagseftermiddag, og det er de timer, alle foreningens børnehold slås om.
Konsekvensen mærkes først hos de yngste. Mange foreninger åbner tilmeldingen på en bestemt dag i august, og de populære springhold er tit fyldt samme dag. Bredballe IF ved Vejle skriver ligefrem på sin hjemmeside, at systemet er under stort pres på åbningsdagen, og at mange kommer direkte på ventelisten. For en familie betyder det i praksis en hel sæson fra september til maj, hvor barnet ikke kommer med, selvom lysten er der. Og det er netop i den alder, hvor kroppen er let og modet stort, at grundspringene er nemmest at lære.
Fem trin barnet øver hjemme
Springtrænere følger en fast progression, hvor hvert spring bygger på det forrige. De nederste trin kræver ingen modtager, og dem tager barnet fint hjemme:
- Forlæns og baglæns rulle. DGI’s materiale Gymnastikpyramiden kalder rullen en forudsætning for salto, fordi gymnasten skal kunne rulle ud, hvis saltoen roterer for meget. Øv indtil hagen går mod brystet hver eneste gang.
- Håndstand mod en væg. Fokus er strakte arme og stram mave, ikke hvor længe barnet kan blive deroppe.
- Vejrmølle til begge sider. De fleste børn har en god side og en dårlig side. Træn den dårlige dobbelt så meget.
- Håndstand med afrul. Fra håndstand bøjer barnet armene, sænker hagen og ruller ud. Det binder trin 1 og 2 sammen.
- Strakte hop og frøhop i serier ned ad banen. De træner afsæt og landing, som alle senere spring hviler på.
Fem trin lyder ikke af meget, men et barn der mestrer dem, har det fundament, som en springtræner ellers bruger de første måneder af sæsonen på at bygge. Når grundspringene sidder, så leg videre med de spring du hurtigt kan lære på en luftpude, så træningen ikke bliver ensformig. Lad gerne barnet vise dig springet først og forklare, hvad det gør med hænderne. Den forklaring siger mere om, hvor sikkert springet sidder, end selve udførelsen. Et barn der sætter ord på bevægelsen, er klar til næste trin.
Hvor går grænsen uden en træner?
Flikflak, salto og kraftspring hører til i hallen, også selvom underlaget derhjemme er blødt. DGI’s øvelse “Flikflak med modtagning” er lagt på niveau 2, let øvet, og bruger en eller to modtagere, der følger gymnasten fra starten af springet. Modtageren tager med den ene hånd fat om baglåret for at give rotation og lægger den anden under den nederste del af ryggen for at løfte. Det greb skal læres, og Springsikker 1 kræver netop en praktisk modtagningsprøve i forlæns salto, flikflak og kraftspring, før en træner bliver certificeret. En forælder der har set det på video, har ikke den træning.
Luftpuden tager imod en landing, men den retter ikke et spring, der roterer for lidt. Prøver et barn en flikflak efter en video, risikerer det at komme ned på nakken i stedet for på hænderne, og det sker på en brøkdel af et sekund. Lav derfor en enkel husregel: spring der roterer baglæns eller helt rundt i luften, venter til holdet. Rulle, håndstand og vejrmølle har hænder eller ryg i kontakt med banen hele vejen igennem, og derfor øver barnet dem fint alene. Reglen er nem at huske for et barn på seks år, og den fjerner diskussionen hver gang en kammerat har lært noget nyt.
Sådan bliver ventetiden en fordel
Kommer pladsen i januar eller først næste august, møder barnet op med noget at vise frem. Mange springhold inddeler børnene efter niveau i løbet af de første træninger, og et barn der står på hænder og laver vejrmølle til begge sider, har et forspring på vej videre til rondat og flikflak med modtagning. Det er de samme færdigheder, DGI bruger som udgangspunkt på sine trænerkurser. Kurset “Spring på basishold” i Sorø i september 2026 bad deltagerne medbringe en gymnast, der kunne stå på hænder, lave vejrmølle samt salto og flikflak med modtagning. Halvdelen af den liste øver dit barn altså i stuen. Airtracken erstatter ikke foreningen, for fællesskabet på holdet og trænerens øje er det, der får et barn til at blive ved i årevis. Den sørger til gengæld for, at lysten ikke når at gå ud af barnet, mens det venter, og den giver dig som forælder et billede af, om interessen holder, før sæsonen starter.
Hold samtidig gang i ventelisten. Skriv barnet op i flere foreninger, hvis kommunen har mere end én, og spørg til et forældre/barn-hold eller en anden årgang i mellemtiden.
Træn det, barnet klarer alene, og gem det, der kræver en voksens hænder, til hallen. Så har barnet ikke mistet en sæson, når beskeden fra foreningen kommer.
Jens har efterhånden mange års erfaring med træ. Alt lige fra brænde til forskellige typer af møbler i træ. Han er uddannet snedker og har i mange år arbejdet med boligindretning og møbeldesign som han også elsker at skrive om. Jens har i flere år dyrker en del sport men går også op i ting som familie, jura, og design.