Fyr op med affaldstræ og spar penge

Der er stadig rigtig mange hjem i dagens Danmark, der fyrer op ved hjælp af en brændeovn. Det er med til at gøre det hele meget mere hyggeligt, og det er ganske forståeligt, hvor mange husejere mener, at de simpelthen ikke kan undvære brændeovnen. Har man altid været vant til, at der har stået en brændeovn i det ene hjørne af stuen, så kan det være svært at skulle forholde sig til, hvis den lige pludselig skulle smides væk. Så mange af de hjem, der har brændeovne i dag, bliver nok ved med at have det mange år ud i fremtiden.

Hvis du er en af de mange husejere, der også har en brændeovn, så kan det være, du godt kunne tænke dig et par tips til at få billigt brænde. Har du i forvejen adgang til gratis eller meget billigt brænde, så kan du bare se bort fra denne artikel, da de nok ikke kommer til at gavne dig synderligt. Men hvis du betaler kassen for dit brænde, hver eneste gang du skal have noget nyt, så er det her helt sikkert et punkt, hvor du kan ende med at spare utroligt mange penge. Penge, som du kan bruge på andre fornøjelser end at varme huset op.brænde træ

En fejl, som alt for mange mennesker begår, er, at de ikke benytter deres affaldstræ. Har man en brændeovn, så kan man da lige så godt bruge alt det affaldstræ, man nu engang har, til at fyre op med. Det kan være gamle paller, som du har haft brugt til et eller andet, der nu bare står og skal smides ud. Hvis du får det ned i nogle mindre stykker, så er der utroligt meget træ parat til brændeovnen på den måde. Det kan også være gamle kasser, borde, reoler, stole, eller hvad du nu ellers måtte have, der bare skal ud alligevel. Så kan du jo lige så godt få noget varme ud af det i stedet for.

Skab den hyggelige stemning foran pejsen med rigtigt brænde

Hvis du ikke selv har noget affaldstræ stående, så kan man også tage kontakt til fabrikker og virksomheder, som måske har noget stående, du kan bruge. Der bliver jo brugt paller hver eneste dag, og mange af virksomhederne smider dem jo bare ud. Hvis du kender til en virksomhed, som bare smider sin paller ud hver eneste dag, så kan du jo eventuelt henvende dig til dem og aftale, at du kommer og afhenter pallerne gratis for dem. På den måde får du gratis brænde til at varme huset op med, og virksomheden skal ikke selv bruge ressourcer på at få fjernet de paller.

På den måde er det jo en win-win situation for begge parter. Du kan også henvende dig til savværker, fabrikker der fremstiller møbler, tømrerfirmaer, snedkere, eller hvem du nu ellers lige kunne komme i tanke om. Alle disse små virksomheder har ofte rigtig meget affald. I enkelte tilfælde kan det være, at firmaet allerede sælger deres affaldstræ til dem, der producerer træbriketter. Men det kan jo være, du er heldig at komme forbi en virksomhed, som bare kyler deres affald ud. Dem kan du jo prøve at snakke med.

For at finde gratis eller meget billigt træ handler det om at være lidt kreativ. Man må gerne tænke ud af boksen, og så længe man holder sig inden for lovens rammer, så er der ikke nogen problemer. Du må eksempelvis ikke bare gå ud i skoven og fælde dine egne træer, som du kan gå hjem at fyre op med. Undgår du disse udskejelser, så burde du kunne finde en fin og lovlig måde at få godt træ på.